Faktaboks

George Shearing
Født
13. august 1919
Død
14. februar 2011

George Shearing, 13.8.1919-14.2.2011, britisk-amerikansk jazzpianist og komponist. Shearing, der var født blind, emigrerede i 1947 til USA, hvor han fik statsborgerskab i 1956 og etablerede sig som et populært jazznavn med den såkaldte Shearing-sound: blokakkorder i klaveret med fordobling af melodien i vibrafon og guitar.

George Shearing ledede fortrinsvis egne ensembler, og hans stil har påvirket mange pianister inden for 1950'ernes populærmusik. Blandt hans kendteste melodier er Lullaby of Birdland (1952).

George Shearing modtog en lang række hædersbevisninger - i 2007 fik han fx titel af knight - for sine fortjenester inden for musikken og de britisk-amerikanske relationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig