Kenny Drew, Kenneth Sidney Drew, 1928-1993, amerikansk jazzpianist. Han spillede i begyndelsen af 1950'erne med bl.a. Coleman Hawkins, Lester Young og Charlie Parker, senere med Buddy DeFranco (f. 1923) og Buddy Rich. I 1961 bosatte han sig i Paris, men levede fra 1964 til sin død i København, hvor han med sit smidige og tilpasningsdygtige spil i lange perioder bl.a. var fast akkompagnatør i Jazzhus Montmartre. Fra midten af 1970'erne fik han stor succes, især i Japan, på sit duosamarbejde med Niels-Henning Ørsted Pedersen. Kenny Drew er begravet på Assistens Kirkegård i København, og en vej i Sydhavnen i København er opkaldt efter ham.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| ud_a_112641.mp3 (7.32 kB) Ingen beskrivelse | Admin 29/01/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki