Faktaboks

Scott Joplin
Født
24. november 1868, Texarkana, Texas
Død
1. april 1917, Manhattan, New York
Scott Joplin
Scott Joplin.
Scott Joplin
Af /Shutterstock/Ritzau Scanpix.

Scott Joplin var en afroamerikansk pianist og komponist, og han var det mest fremtrædende navn inden for ragtime-genren.

Blandt hans vigtigste kompositioner, som også var blandt de første eksempler på klassisk ragtime, var Original Rags og Maple Leaf Rag (begge 1899). The Entertainer (1902), som var det gennemgående tema i George Roy Hills film The Sting (1973, Sidste stik), gav Joplins musik en renæssance. Foruden disse og talrige andre klaverkompositioner skrev Joplin bl.a. operaen Treemonisha (1911).

Scott Joplin nåede ikke at indspille plader, men i 1916 indspillede han syv pianoruller, der kunne gengives af et mekanisk klaver, pianola, og formidle et indtryk af hans foretrukne tempo.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig