Den oprindelige musik i Grønland var sange af trommesangtraditionen, inngerutit, der er kendetegnet ved, at solisten synger, trommer og ofte danser samtidig (se inuit (musik)). Trommesangene havde stor social betydning for grønlænderne, og dette var en af årsagerne til, at de blev modarbejdet af missionærer og til dels af handelsfolk. I dag bliver de kun sunget af få sangere i Østgrønland og Thule.

Missionærerne ønskede at erstatte de traditionelle sange med salmer, hvilket i høj grad lykkedes. Danske og tyske salmer blev oversat og sunget på grønlandsk. Den tyske brødremenighed, herrnhuterne, lagde stor vægt på flerstemmighed, der blev grønlandsk folkeeje op til vor tid. Fra midten af 1800-t. kom grønlandske komponister til. Især kan nævnes Rasmus Berthelsen, Josva Kleist, Jonathan Petersen, Abraham Abrahamsen (1900-46), Jakob II Egede (1901-88), Pâvia Petersen og i nyere tid bl.a. Johan Kleist (Aavaat) (1927-95). Der er siden 1761 udgivet over 60 grønlandske salmebøger og flere melodibøger, bl.a. Tugsiutit erinait, nu Tussiaqattaarutit (fra 1907, sidste udgivelse i 1993). Mange af komponisterne var organister, der mest komponerede i europæisk tradition.

Den verdslige vokalmusik bestod for det meste af danske sange med oversatte tekster. Udførelsen var grønlandsk med langsomme tempi og flerstemmighed i en rig fællessangtradition. Sangbøger er udkommet i mange udgaver og oplag. Især må nævnes Erinarsuutit udelukkende med tekster (fra 1908, seneste udgave 1987) og med tekst og musik (1911, seneste udgave 1992). Blandt grønlandske komponister kan nævnes Henrik Lund, Peter Olsen (1892-1930), Frederik Nielsen (Fari), Hans Lynge, Villads Villadsen, Rasmus Lyberth, Karl Johan Lyberth (Juaaka) (f. 1952) og Malik Høegh (f. 1952).

Efter 2. Verdenskrig har den grønlandske musik gennemgået en rivende udvikling, især den verdsligt instrumentale. En stærk påvirkning fra amerikansk populærmusik som fx country & western blev blandt andet formidlet af Grønlands Radio. Der indførtes el-instrumenter med udstrakt brug af guitar. I 1950'erne fik amerikansk swing- og countrymusik en grønlandsk udformning i den såkaldte Vaigat-musik, det vil sige sang ledsaget af guitar, harmonika og bas, der opstod omkring hawaiiguitaristen Jens Hendriksen (1928-2001). Sangeren Laarseeraq Svendsen (1926-1975) var den store sangstjerne i 50´erne og 60´erne, i samarbejde med et yderst kreativt musikmiljø omkring Grønlands Radio. Godhavnsvalsen opnåede også popularitet i datidens ønskeprogrammer i Danmarks Radio.

Rockgruppen Sume indspillede i 1973 den første grønlandske lp og dannede skole ved politisk slagkraftige tekster af Malik Høegh. Sangene var efter manges mening med til at gøre tankerne om større selvstændighed og indførelsen af Hjemmestyre til en folkelig sag. Et stort antal grønlandske plader og cd'er er fulgt efter, hvoraf størstedelen fra det grønlandske pladeselskab ULO. Langt de fleste udgivelser indeholder rockmusik som Zikaza, Ole Kristiansen (f. 1965) og Inneruulat i 1980'erne og i 1990'erne poprock som Mariina og hiphop som Nuuk Posse, men også traditionel trommesang, jazzmusik, eksperimentel musik (Polar Jungle Orchestra) og korsange er blevet udgivet.

En anden hovedretning omfatter vokalsolister med guitarakkompagnement. Her mødes meget værdsatte sangere som Rasmus Lyberth, Ulf Fleischer og Karl Johan Lyberth (Juaaka). Endelig må nævnes musikkens fremtrædende position ved kulturstævner, fra 1973 ICC-stævner og siden 1976 Aasivik sommerstævner, hvor alle stilarter, også trommesange, kan høres.

Efter i 1970'erne at have båret præg af den politiske udvikling i Grønland har musikkens forhold gradvis ændret sig mod årtusindskiftet, bl.a. ved fremkomsten af nye pladeselskaber som Sermit Records, Melos Records og Atlantic Music. Markedet domineres af rock- og popudgivelser, men også hiphop og techno, fx i kombination med traditionel trommesang, vinder indpas. Nodeudgivelse af grønlandsk populærmusik er sparsom, dog er der udkommet to nodebøger med en række pop- og rocknumre, Inuusuttut Nipaat, 1 og 2 (1991 og 1993).

I det ny århundrede har en række grønlandske musikere prøvet kræfter med det internationale marked. Den unge sangskriver Angu Motzfeldt (f. 1976) har markeret sig med engelske tekster og en international lyd. Størst popularitet er dog tilfaldet sangerinden Julie Berthelsen, der med iørefaldende popmusik på engelsk har fået et stort publikum i Danmark og resten af Skandinavien. Den grønlandsksprogede musik lever dog fortsat i bedste velgående med en lang række lokale sangskrivere. Her markerer hiphop'en sig fortsat som en af de populæreste musikstilarter med bl.a. gruppen Prussic.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig