Kontra-kvartetten, dansk strygekvartet grundlagt 1973 af Anton Kontra. Som en af de førende strygekvartetter i Europa har den uropført talrige værker af hjemlige komponister og indspillet komplette serier af bl.a. Dvořáks og Kodálys, Carl Nielsens, Rued Langgaards, Vagn Holmboes og Per Nørgårds strygekvartetter. Kontra-kvartetten var statsensemble 1990-93.

Kvartettens medlemmer er: Anton Kontra 1. violin, Boris Samsing (f. 1943) 2. violin, Peter Fabricius (f. 1943) bratsch og Hans Nygaard (f. 1964) cello (afløste i 2000 Morten Zeuthen).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig