Faktaboks

Bo Holten
Født
1948

Bo Holten, f. 1948, dansk komponist og kordirigent, medstifter og leder (1979-96) af vokalgruppen Ars Nova; i 1996 grundlagde han vokalensemblet Musica ficta. Stilen i hans kompositioner, der også omfatter en del filmmusik, spænder fra middelalderinspiration i orkesterværket Caccia (1979) til jazzinspireret improvisation i trompetkoncerten Plainsongs (1989) og folkelig melodik i Sønderjysk Sommer Symfoni (1993).

Blandt hans operaer er Operation Orfeo (1993), også takket være samarbejdet med Kirsten Dehlholm og performancekompagniet Hotel Pro Forma, blevet 1900-t.s måske mest opførte danske samtidsopera med indtil videre omtrent 100 opførelser verden over. Holten, der er en suveræn instrumentator, har også med stor succes orkestreret og dirigeret andre komponisters musik. I 1994 udnævntes han til Årets Korkomponist. Holten blev i 2007 chefdirigent for Det Flamske Radiokor i Bruxelles. I 2009 uropførtes hans opera Livlægens besøg over Per Olov Enquists roman af samme navn fra 2001.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig