Pelle Gudmundsen-Holmgreen

Pelle Gudmundsen-Holmgreen, f. 21.11.1932, dansk komponist; søn af Jørgen Gudmundsen-Holmgreen, g.m. Karin Birgitte Lund. Han forlod tidligt Vagn Holmboe-traditionen under indtryk af centraleuropæisk modernisme, men skabte sin egen udtryksform, baseret på få, letgenkendelige figurer, dvs. melodistumper, enkeltstående akkorder (fx i Tricolore, 1969) og støjlyde i intrumenternes yderområder eller fx skralde eller båthorn. Siden Chronos (gr. 'tid') for kammerorkester (1962) har fastlagte skemaer for figurernes tilbagevenden og toneområdets inddeling fremelsket marionetagtige indtryk; de kan minde om i Samuel Becketts absurde teater, der blev Gudmundsen-Holmgreens afgørende inspirationskilde (Je ne me tairais jamais. Jamais, for kor og ensemble, 1966). Ved at inddrage nye materialer som ragtimefigurer i Symfoni, Antifoni (1977, Nordisk Råds Musikpris 1980; optaget i Kulturkanon) og varierede konstruktionsprincipper har han udvidet udtryksskalaen fra det intime (otte strygekvartetter indtil 1986) til det udadvendte (Concerto grosso for strygekvartet og orkester, 1990, og Cellokoncert, 1996). Musikken til forestillingen Blæs på Odysseus føjede i 1998 en dramatisk dimension til Gudmundsen-Holmgreens kormusik. Hans betydning for dansk musik er blevet markeret med en række udmærkelser, deriblandt Wilhelm Hansen Prisen 1996.