• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Anker Blyme

Oprindelig forfatter BViiN Seneste forfatter Redaktionen

Anker Blyme, f. 1925, dansk pianist, professor ved og 1986-89 tillige rektor for Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Han har koncerteret over det meste af Europa og indspillet mange plader, bl.a. Debussys og Gades samlede klaverværker. Niels Viggo Bentzons klavermusik står Blymes hjerte særlig nær, og han har ofte opført hans værker for klaverduo og firehændigt klaver sammen med ham.