Otto Lington, 1903-1992, dansk violinist og kapelmester, en af foregangsmændene i dansk jazz i 1920'erne og 1930'erne. Han slog efterhånden ind på et bredt underholdningsrepertoire og blev en meget populær leder af restaurant-, teater- og varietéorkestre i Danmark og det øvrige Skandinavien.