Einar Nørby, 1896-1983, dansk basbaryton; far til Ghita Nørby. Einar Nørby debuterede 1928 på Det Kongelige Teater, hvor han indtil 1969 var en af de førende sangere i et varieret repertoire. Her sang han bl.a. Porgy i George Gershwins Porgy og Bess ved den europæiske førsteopførelse i 1943. Fra 1955 var Einar Nørby lærer ved Det Fynske Musikkonservatorium.