Faktaboks

Inger Dam-Jensen
Født
1964

Inger Dam-Jensen er en dansk sopran; operadebut i 1991 på Den Jyske Opera i Dupuys Ungdom og galskab. I 1993 vandt hun den internationale sangkonkurrence i Cardiff i Wales og opnåede dermed titlen Singer of the World tillige med mange tilbud fra udlandet; dog holdt hun fast ved Det Kongelige Teater med succeser som Sophie i Richard Strauss' Rosenkavaleren, prinsessen i Sergej Prokofjevs Kærligheden til de tre appelsiner og i forskellige Mozartpartier.

Med sin smukke lyriske stemme og sødme har Inger Dam-Jensen i stigende grad været gæst i store udenlandske operahuse, samtidig med at hun har udvidet sit repertoire med mere volume-krævende partier som Violetta i La Traviata 2006 og Lucia i Lucia di Lammermoor (2007), begge på Det Kongelige Teater.

Inger Dam-Jensen er derudover en efterspurgt koncert- og liedsanger i ind- og udland.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig