Faktaboks

Sine Bundgaard
Født
1970

Sine Bundgaard er en dansk sopran. Efter uddannelse på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Opera-Akademiet debuterede Sine Bundgaard i 1999 på Det Kongelige Teater som Barbarina i Wolfgang Amadeus Mozarts Figaros bryllup. Hun har siden haft en international karriere, bl.a. med koloraturpartier i operaer af Mozart og Richard Strauss og som koncert-og liedsanger.

Sine Bundgaard modtog i 2005 Aksel Schiøtz Prisen og året efter Elisabeth Dons-prisen. Siden ansættelsen som operasolist ved Det Kongelige Teater i 2009 har hun optrådt som Michaëla i Georges Bizets Carmen og Pamina i Mozarts Tryllefløjten.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig