Faktaboks

Stephen Milling
Født
1965

Stephen Milling er en dansk bassanger, uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og 1991-1994 på Opera-Akademiet. Stephen Milling debuterede på Det Kongelige Teater i 1993 og har her siden sunget en række store baspartier i operaer af bl.a. Wolfgang Amadeus Mozart, Giuseppe Verdi, Giacomo Puccini, Richard Wagner, Carl Nielsen og Richard Strauss.

Stephen Milling fik et internationalt gennembrud 1999-2000, da han første gang sang på La Scala i Milano (i Ludwig van Beethovens Fidelio) og på operaen i Seattle (i Wagners Nibelungens ring, 2001 og 2005)). Han har siden markeret sig som Wagner-sanger, især som Landgraf i Tannhäuser og som Kong Marke i Tristan og Isolde, på de store operascener i Europa og USA.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig