Faktaboks

Vilhelm Herold
Født
1865
Død
1937

Vilhelm Herold som Rodolphe i Giacomo Puccinis opera La Bohème. Fotografi.

.

Vilhelm Herold, 1865-1937, dansk tenor. Vilhelm Herold blev uddannet som lærer og debuterede som sanger i titelrollen i Charles Gounods opera FaustDet Kongelige Teater 1893. Samme år sang han på verdensudstillingen i Chicago på det første af en række udenlandske gæstespil.

Vilhelm Herold, der især blev fejret på Covent Garden i London, sang sidste gang på Det Kongelige Teater 1915, men fortsatte som operachef her 1922-24; herefter virkede han som lærer ved teatrets operaskole.

Hans strålende tenorstemme mestrede både italiensk opera og Richard Wagner, og han besad et enestående dramatisk talent.

Vilhelm Herold debuterede 1906 som billedhugger på Charlottenborg og udførte en række portrætbuster.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig