Faktaboks

Marc Minkowski
Født
4. oktober 1962

Marc Minkowski er en fransk dirigent. Han vakte først opmærksomhed med sine opførelser af barokopera på historiske instrumenter med ensemblet Les Musiciens du Louvre, stiftet i 1982, men blev hurtigt efterspurgt også i nyere repertoire.

I 1997-1999 var Marc Minkowski leder af operaen i Antwerpen, og fra 2004 har han været fast gæstedirigent ved Nationaloperaen i Paris. Hovedsagelig har han dog optrådt som leder af sit ensemble (nu også tilknyttet byen Grenoble) og som freelancedirigent ved førende orkestre og operahuse verden over.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig