Peter Ernst Lassen, f. 1935, dansk dirigent. Han var kapelmester ved Sønderjyllands Symfoniorkester 1963-67 og fra 1970 knyttet til Det Kgl. Teater. I 1980 blev han gæstedirigent ved Den Norske Opera, og siden 1983 har han virket ved Hamburgs Staatsoper og en række andre større operahuse, fortrinsvis som balletdirigent. Med Aalborg Symfoniorkester har han cd-indspillet musikken til de vigtigste balletter af August Bournonville (2005).