Faktaboks

Rafael Frühbeck de Burgos
Født
15. september 1933
Død
11. juni 2014

Rafael Frühbeck de Burgos, 15.9.1933-11.6.2014, spansk dirigent, født i Burgos af tyske forældre. Rafael Frühbeck de Burgos blev uddannet i Spanien og Tyskland, som også var hans hovedarbejdsfelter med chefposter bl.a. i Madrid (Orquesta Nacional de España, 1962-78), Düsseldorf, Berlin og Dresden, men også i Montreal, Washington D.C. og Tokyo.

Rafael Frühbeck de Burgos blev af organisationen Musical America udnævnt til Conductor of the Year for 2011. Han foretog talrige plade- og cd-indspilninger, især af spansk musik.

Fra 2004 var Rafael Frühbeck de Burgos en regelmæssigt tilbagevendende gæst i København, og 2012-2014 var han chefdirigent for DR SymfoniOrkestret.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig