Andrew Davis, f. 1944, britisk dirigent med international karriere. Efter 13 år som chef for Toronto Symphony Orchestra blev den alsidige Davis i 1988 kunstnerisk leder af såvel BBC Symphony Orchestra som Glyndebourneoperaen. I 2000 forlod han begge disse poster til fordel for lederskabet af Lyric Opera i Chicago. Blandt hans talrige cd'er er indspilninger af et par af Carl Nielsens symfonier.