Jascha Horenstein, 1898-1973, russisk-østrigsk-amerikansk dirigent. Horenstein arbejdede i Tyskland, til nazisterne tvang ham ud i 1933, og han bosatte sig 1940 i USA. Han var en kendt fortolker af Bruckners og Mahlers symfonier og gjorde en væsentlig indsats for nyere opera. Han indspillede flere af Carl Nielsens værker, bl.a. Saul og David (1972).