Paavo Berglund, 1929-2012, finsk dirigent, hvis virksomhed som chef for Det Finske Radiosymfoniorkester 1966-72 gjorde ham kendt uden for landets grænser, hvor især det øvrige Norden og England blev hans virkefelt. Han har gjort en betydelig indsats for at udbrede kendskabet til Jean Sibelius og Carl Nielsen gennem kritiske partiturrevisioner og talrige grammofonindspilninger, bl.a. med Det Kongelige Kapel, hvis chefdirigent han var 1993-96.
Paavo Berglund
Faktaboks
Paavo Berglund
- Født
- 1929
- Død
- 2012
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.