Albanien. Sangere, der udfører det karakteristiske hyrderåb. Foto fra byen Korçë (1972). I Albaniens bjerge bruger hyrderne råbet til at sende meddelelser om fåreflokkenes bevægelser. Signalerne er også blevet brugt i forbindelse med kampe såvel under tyrkernes herredømme som under 2. Verdenskrig. Med høj og spændt stemmekraft udsender hyrden sit signal, mens han lægger hovedet tilbage, stikker en pegefinger i øret og løfter albuen for at give stemmen retning.

.

Albanien - musik, Folkemusikken har bevaret ældgamle træk trods mærkbar indflydelse udefra, specielt fra Tyrkiet. Der er mange lokale stilarter og stor forskel på musikken i nord og syd. Hos gegerne i nord er hyrderåbet og dobbeltskalmejen zumare gammel tradition; næsten al sang er enstemmig og skalaerne diatoniske; episke sange, der normalt er holdt inden for en kvints omfang, reciteres med ledsagelse af det enstrengede strygeinstrument lahutë eller den tostrengede langhalslut çifteli. I syd er skalaerne pentatone, og der findes mange former for flerstemmig sang; typiske instrumenter er sækkepiben gajdë og fløjten fyell, desuden violin, klarinet og tromme i ensembler. En kunstmusik tog form med basis i folkemusikken fra 1950'erne. Ç. Zadeja skrev den første albanske symfoni (1956), P. Jakova den første albanske opera Mrika (1958).

Læs mere om Albanien.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig