For Schweiz' musik har en række klostre inden for landets nuværende grænser haft en afgørende musikhistorisk betydning, især benediktinerklosteret i Sankt Gallen (grundlagt ca. 719), der er kendt for dyrkelsen af sekvenser.

I de reformerte dele af landet blev kirkemusikken stærkt indskrænket i 1500-tallet, men orgler blev gradvis genindført her i de følgende århundreder.

Blandt schweiziske komponister har især Ludwig Senfl, i nyere tid Othmar Schoeck, Frank Martin og Arthur Honegger opnået international anseelse.

Det samme gælder det fremtrædende Orchestre de la Suisse Romande, dirigeret af Ernest Ansermet, og Paul Sachers Basler Kammerorchester og Schola Cantorum Basiliensis.

Den schweiziske folkemusik er præget af regionale skikke og traditioner, der til dels har været under indflydelse fra nabolandene. Karakteristisk for Schweiz i 1800- og 1900-tallet er den terts-sekst-baserede sang, bl.a. folkelig korsang i skyttelav, studenterforbund m.m., som også kendes i Sydtyskland og Østrig.

Blandt musikinstrumenterne har især alpehornet en lang tradition i Schweiz, hvor også jodling udgør en typisk sangform.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig