klezmer, jødisk dansemusik med rødder i Øst- og Centraleuropa. I 1600-t. anvendtes betegnelsen om professionelle, organiserede musikere, som bl.a. spillede til fester; ensemblerne bestod oprindelig af to violiner, hakkebræt og bas eller cello, men i 1800-t. kom først klarinet og siden messingblæseinstrumenter (sopransaxofon) og harmonika til. Dansemelodierne er oftest i frygisk toneart eller mol og er beslægtede med lokale danse; de kan indledes med en ametrisk del (taksim).
Klezmer blev en del af østeuropæisk musikliv i 1800-t., men forsvandt næsten fuldstændig herfra efter 2. Verdenskrig. Musikken, der er beslægtet med sigøjnermusik, fik med immigrationen basis i USA, hvor den siden 1970'erne har opnået fornyet popularitet, hvilket den også har i Europa fra 1990'erne.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| [+] ud_a_608920.mp3 (5.7 kB) Ingen beskrivelse | Admin 31/01/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki