Stabat Mater, Stabat Mater Dolorosa (lat. 'stod en moder fuld af smerte'), i den katolske kirke sekvens til mindedagen for Jomfru Marias syv smerter (15. september). Teksten, der stammer fra 1200-t., er blevet tilskrevet Jacopone da Todi. Sekvensen blev afskaffet efter Tridentinerkoncilet, men genindført i 1727; den er valgfri i dag.
Digtets indtrængende budskab, der er en meditation både over Jesu død på korset og over hans mors, Jomfru Marias, lidelser, har udmøntet sig i storladne værker af bl.a. Josquin des Prés, Giovanni Battista Pergolesi (1736), Joseph Haydn (1767), Gioacchino Rossini (1832-41), Antonín Dvořák (1876-77), Karol Szymanowski (1925-29), Francis Poulenc (1950) og Arvo Pärt (1985 og 2008).
Viser 1-1 af 1

NB: der er to hymner: Stabat mater dolorosa og Stabat mater speciosa. /PKN red.
Viser 1-1 af 1
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki