Gloria er andet led i ordinariet i den romerskkatolske messe, også kaldet den store doksologi, som synges på alle søn- og helligdage undtagen i faste- og adventstiden. Navnet stammer fra Gloria in excelsis Deo (lat. 'Ære være Gud i det høje'), som er indledningsordene til englenes lovsang ved Jesu fødsel (Luk. 2,14).

Faktaboks

Etymologi

Ordet gloria kommer af latin og betyder 'ære' eller 'hæder'.

Graduale Romanum indeholder en lille snes gregorianske melodier til Gloria. Ordene har i tidens løb dannet grundlag for talrige flerstemmige udsættelser, både som dele af messer og som selvstændige kompositioner; pga. tekstens karakter er musikken ofte homofon og syllabisk.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig