En antifon er et kort tekststykke, som fra den gamle jødiske synagogesang blev optaget i den romerskkatolske tradition og oprindeligt blev fremført af to kor (antifonal sang) som en slags omkvæd mellem versene i de bibelske salmer.

Faktaboks

Etymologi

Ordet antifon kommer af græsk anti- og fone 'lyd'.

De ældste skrifligt overleverede antifoner kan føres tilbage til de syriske klostre omkring år 300. Antifoner optræder i forbindelse med bibelsalmer eller -vers i den romerskkatolske kirke i to funktioner: i tidebønnerne og som processionssange under messen (introitus, offertorium og communio). I højmiddelalderen anvendtes betegnelsen om ethvert korstykke, også uden forbindelse til en salme; derfra stammer betegnelsen Maria-antifoner, som blev sunget ved slutningen af tidebønnerne og ved andagter.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig