Hymnen var i oldtidens Grækenland en højtidelig tempelsang. I den kristne liturgi, bl.a. i tidebønnerne, indførtes hymnen i 300-tallet i Milano under biskop Ambrosius, der selv er forfatter til flere hymner. Han er blev tilskrevet den såkaldte ambrosianske lovsang, Te Deum, men forfatterskabet kan ikke bekræftes.

Faktaboks

Etymologi
Ordet hymne kommer af græsk hymnos 'lovsang'.

Hymnen er en strofisk og rimet digtform, hvis emne ikke stammer fra Bibelen. Til de berømteste hører Veni Creator Spiritus og Thomas Aquinas' Pange lingua (med Tantum ergo). Som hymner regnes også de ikke-strofiske, nytestamentlige Magnificat, Benedictus og Nunc dimittis og andre liturgiske sange.

Den strofiske hymne er en vigtig forløber for reformationstidens koral (salme), og i den anglikanske tradition svarer 'hymn' til denne sangform, således som det fremgår af titlen på den officielle salmebog, Hymns Ancient and Modern (udgivet siden 1861).

Hymne anvendes også som betegnelse for større korværker og sange, der udtrykker hyldest, fx nationalhymner.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig