Credo er det første ord i flere kristne trosbekendelser, især brugt som benævnelse på den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse. I denne form blev Credo vedtaget på kirkemødet i Nikæa (325) og stadfæstet på kirkemødet i Konstantinopel (381), men først i 1014 fik den sin faste plads i den romerskkatolske messe som dens tredje ordinariumsled.
Faktaboks
- Etymologi
-
Ordet credo er latin 'jeg tror' af credere 'tro'.
Credo fremføres på alle søndage, højtider og bestemte helligdage i tilknytning til evangelium og prædiken. Blandt de seks credomelodier i Graduale Romanum er den første – overleveret fra 1000-tallet – rimeligvis den ældste, mens den tredje – som i dag er den hyppigst anvendte – stammer fra 1600-tallet. Den lutherske gudstjenestetradition anvendte i den første tid efter Reformationen romerkirkens Credo.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.