Som musikbegreb bruges ordet messe om en komposition, oftest flerstemmig og oftest i flere satser, bestående af den romerskkatolske gudstjenestes fem ordinariumsled: Kyrie, Gloria, Credo, Sanctus og Agnus Dei. En messe i den forstand er dermed en musikalsk udsættelse af de dele af gudstjenesten, som har den samme tekst fra gang til gang.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet messe kommer af det latinske missa 'gudstjeneste, messe', afledt af mittere 'sende', ofte udledt af bortsendelsesordene Ite missa est 'gå, (forsamlingen) er sendt bort', men måske oprindelig 'procession' eller 'offer'.
En messe med alle fem led betegnes som en messecyklus. En forkortet udsættelse af leddene eller af Kyrie og Gloria alene betegnes missa brevis, mens en større festlig eller højtidelig messekomposition kaldes missa solemnis. I visse tilfælde, bl.a. dødsmessen requiem, kan en messe også omfatte et eller flere propriumsled, det vil sige de tekster, som er særlige for den type messe, bl.a. introitus og graduale.
Messekompositioner har udviklet sig fra de første enkeltstående satser i 1300-tallet til cykliske messer i 1500-tallet, der anses som et højdepunkt inden for genren. Efter 1600-tallet ses påvirkning fra verdslige stilarter, og messekompositioner vokser i denne periode i omfang. I 1800-tallet ses messer komponeret til koncertsalen uden liturgisk funktion. Parallelt med denne udvikling blev der fortsat komponeret messer til kirkelig brug.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.