Formlære, inden for musikken læren om musikstykkers opbygning (se også musikkens former). Oprindelig var formlæren en vejledning i komposition, men i 1800-t. blev den udviklet til en videnskabelig disciplin, der gennem analyser af enkeltværker og -satser fra forskellige stilperioder har som mål at beskrive strukturerne i såvel musikalske genrer (fx sonate, symfoni, suite, koncert, messe, kantate, oratorium) som i grundlæggende satstyper (fx todelt liedform, barform, sonateform, fuga, ostinate satser, motet). Betegnelsen formlære anvendes også som sproglig term, se morfologi.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.