Ledemotiv, i musikken et motiv, et tema eller en klang, der knytter sig til en person, en genstand, et begreb eller en situation. Ledemotivteknikken kendes især fra Richard Wagners musikdramaer fra og med Nibelungens ring, hvor komponistens idé var at lade musikken støtte og kommentere den dramatiske udvikling.

Ledemotivet er en videreudvikling af det såkaldte erindringsmotiv, som bl.a. anvendes af A.-E.-M. Grétry, É.-N. Méhul og Giuseppe Verdi (fx La donna e mobile i 3. akt af Rigoletto); Hector Berlioz' anvendelse af idée fixe peger også frem mod Wagners ledemotivteknik.

I operaen efter Richard Wagner anvendtes teknikken af Richard Strauss og Giacomo Puccini, og ledemotivteknikken har tillige øvet stor indflydelse på filmmusikken.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig