Fælles for anvendelsen af begrebet motiv inden for forskellige betydningsområder er motivets karakter af målrettethed.

Faktaboks

Etymologi
Ordet motiv af fransk motif, af latin motivus 'som giver anledning til bevægelse', af latin movere 'bevæge'.

Musik

Inden for tonekunsten betegner et motiv den mindste, udelelige enhed i et tema og dermed i et musikstykke. Motivet, der kan være melodisk, rytmisk, dynamisk, klangligt eller omfatte flere af disse bestanddele, rummer en høj grad af genkendelighed, også når det gøres til genstand for ændringer i satsforløbet ("motivisk arbejde"). I kunstmusikken kendes anvendelsen af motiver siden renæssancen (dvs. fra midten af 1400-t.), men det fik størst kompositorisk betydning i baroktidens fugatemaer og i wienerklassikkens symmetrisk opbyggede, liedagtige temaer, der ofte består af flere, mere eller mindre beslægtede motiver på to takter. En speciel, symbolmættet anvendelse af musikalske motiver blev udviklet i Richard Wagners musikdramaer i form af de såkaldte ledemotiver.

Litteratur

Litterært set er motiv den handlingsstyrende bevæggrund, en konkret forestilling eller situation, en type, en konstellation af figurer eller et handlingsmønster — dvs. en strukturering af et værks tema eller grundtanke. Genkommende motivstørrelser i epik og dramatik er fx dobbeltgængeren, den indbildt syge, trolden, der tæmmes, de tre søskende, den evige trekant af elskende, rejsen og hjemkomsten, hvorfra helt forskellige temaer kan udgå. I eventyrverdenen kan opregnes utallige motiver. I praksis kan det dog ofte være svært at skelne klart mellem motiv og tema, især i lyrik af modernistisk karakter.

Billedkunst og arkitektur

Inden for billedkunsten er motivet som form det synlige fænomen, fx landskab, opstilling eller person, kunstneren har haft for øje, og som han underkaster en kunstnerisk bearbejdning. Indholdsmæssigt kan motivet være et religiøst, mytologisk, litterært, allegorisk, socialt eller andet emne, der gøres til genstand for fremstillingen.

Inden for arkitekturen kan et formelement eller en formmæssig konfiguration optræde som det motiv, der bliver bestemmende for en arkitektonisk struktur eller fremtræden, fx den gotiske spidsbue, det geometrisk udlagte parterre i havekunsten eller kuben i Le Corbusiers værk. I andre tilfælde er motivet af betydningsbærende karakter som tempelfronten, der med sin henvisning til det klassiske ideal er blevet et gennemgående motiv fra det antikke Parthenon til postmodernismen. Til dekorative formål udvikles ofte ved gentagelse af et enkelt motiv faste båndmønstre som i arkitekturens friser, fx tandsnit, eller i brugskunstens borter med siksakstribe eller tungekant.

Strafferet

Inden for strafferetten har motivet, dvs. den handlendes bevæggrunde, betydning for politiets efterforskning af forbrydelser og for kriminologien. Motiv gør kun undtagelsesvis en ellers lovlig handling strafbar, fx sker det ved selvlemlæstelse for at undgå krigstjeneste (Straffeloven § 127). Større betydning har et evt. motiv for strafudmålingen, idet fx nød, ønske om at beskytte en lovlig ret, medlidenhed eller pludselig ophidselse kan medføre formildelse, mens ønske om økonomisk vinding eller ønske om at skræmme et vidne til tavshed normalt vil medføre skærpelse. Under særlig formildende omstændigheder kan et atypisk motiv medføre strafbortfald.

I lovgivningsprocessen kaldes forarbejderne til love motiver eller lovmotiver, fx sagkyndige betænkninger og betænkninger udarbejdet af Folketinget i forbindelse med et lovforslags behandling. Motiverne spiller en vigtig rolle ved lovfortolkning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig