musikalsk analyse

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

musikalsk analyse, inden for musikvidenskab og -pædagogik den disciplin, der har til formål at adskille, beskrive og vurdere musikkens elementer (rytme, klang, melodi, harmoni og form). Analysen kan rette sig mod såvel den nedskrevne som den improviserede musik. Metodisk tager den udgangspunkt i beskrivelsen af foreliggende fænomener (fx taktart, intervaller, motiver, akkorder og deres funktioner i det musikalske forløb) med henblik på at sammenfatte og perspektivere dem i forhold til analysens overordnede hensigt. Et vigtigt formål med den videnskabelige analyse er at påvise ligheder og forskelle mellem enkeltværker eller grupper af værker, der kan underbygge et stilfællesskab eller beskrive en stilistisk udvikling.

Som musikvidenskabelig og pædagogisk disciplin har analysen udspring i 1700-t.s lærebøger i komposition. I 1800-t. videreførtes og udbyggedes den musikalske analyse som pædagogisk-systematisk disciplin, således at vægten blev lagt på at beskrive de karakteristiske formtyper (se musikkens former). Også i 1900-t. indgår den musikalske analyse som et væsentligt element i uddannelsen af musikere, komponister og musikforskere.

De videnskabelige krav, der i 1900-t. er stillet til den musikalske analyse, har medført, at man foruden at beskrive og vurdere de "objektive" egenskaber ved nedskrevne værker også har interesseret sig for musikkens samfundsmæssige funktioner (musiksociologi), dens indhold og mening (hermeneutik), dens udtrykskvalitet og symbolværdi (musikæstetik), dens betydning og funktion i forskellige kulturer (musiketnologi) og for den kunstneriske oplevelse (musikpsykologi).


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
01/02/2009
Oprindelig forfatter
OVin
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki