aquitansk polyfoni

Verificeret: Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

aquitansk polyfoni, bestemt del af 1100-t.s flerstemmighed, hvis særkende er det frie, tostemmige, melismatiske organum, dvs. satser med flere eller mange toner i overstemmen til hver tone i understemmen (cantus firmus-melodien). Overstemmens tekstgrundlag er overvejende sekvenser og især troper. Musikken, der er overleveret i flere manuskripter af aquitansk oprindelse, kan transskriberes til moderne nodeskrift så godt som entydigt med hensyn til tonehøjden, mens der er usikkerhed om, hvilke toner i overstemmen der hører til de enkelte toner i cantus firmus. Stilen benævnes også St. Martial-polyfoni på grund af dens nære tilknytning til dette kloster i Limoges, og den er i øvrigt beslægtet med flerstemmigheden fra Santiago de Compostela.

Kommentarer

Hvad er en kommentar?

Find bøger


	Find Lydbøger hos Storytel		Find bøger på bogpriser.dk		Studiebøger på pensum.dk		E-bøger hos g.dk

Mest læste artikler

Redigering

Om artiklen

Seneste forfatter: Redaktionen
29/01/2009
Oprindelig forfatter: Balth
29/01/2009

Emnetræ

Klassisk musik
- Middelaldermusik og renæssance
  - Abgesang
  - alba
  - anglikansk kirkemusik
  - aquitansk polyfoni
  - ars antiqua
  - ars nova
  - ayre
  - ballata
  - barde
  - branle
  - ...