modalitet

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

modalitet, (af mlat. modalitas, af modalis 'angående måden', af lat. modus 'måde'), i musik dels de rytmiske mønstre, der lå til grund for modalnotationen (jf. modalepoken), dels strukturerede udsnit af den kromatiske skala, der afviger fra dur-mol-systemet. I denne betydning er middelalderens og renæssancens kirketonearter modale; den senere dur- og mol-tonale musik (efter ca. 1650) bevarede visse træk derfra. Med romantikkens dyrkelse af fortiden og folkemusikken opstod en sporadisk, men gradvis voksende interesse for modale virkemidler; fx er 3. sats af Beethovens strygekvartet i a-mol op. 132 (1825) skrevet i den lydiske toneart. Folkemusikalsk inspireret modalitet høres bl.a. i Chopins mazurkaer for klaver, men i øvrigt hos alle nationalt sindede komponister i 1800-t., fx Musorgskij, og senere, fx Carl Nielsen. En tonalitetsslørende modalitet prægede impressionismen, bl.a. igennem anvendelsen af heltoneskalaer, fx hos Debussy, og mere radikalt 1900-t.s fritonale musik, bl.a. Bartók, Stravinsky og Hindemith. Tolvtoneteknikkens rækker betegnes af nogle som modi, og en særlig betydning fik begrebet i Messiaens musik (efter ca. 1930), hvor trangen til et modalt udtryk, der bygger på impressionismen, blev udmøntet i komposition på basis af syv selvdannede modi. Betegnelsen modalitet anvendes tillige om de grundlæggende strukturer, bl.a. styrkegrader og varigheder, i seriel musik.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
01/02/2009
Oprindelig forfatter
PER
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki