Orgelpunkt, bastone, som bliver liggende i kortere eller længere tid, mens alle øvrige stemmer bevæger sig videre. Orgelpunkttonen er som regel enten musikkens grundtone eller overkvint. Princippet forbindes især med musik for orgel, hvor det er nærliggende at lade pedalet, der oftest bruges til det dybe leje, spille lange, liggende toner.