Musikalitet, i snæver betydning evnen til at opfatte musik som noget meningsfuldt og struktureret og til at udtrykke sig i sang, spil eller dans. I bredere betydning er musikalitet en bevidsthedsform, der intuitivt sætter en person i stand til at opleve og udtrykke enhed i mangfoldigheden uden forudgående analyse. Blandt udviklingspsykologer og kognitionsforskere er der i dag enighed om, at alle mennesker er født med anlæg for musikalitet, som dog kvantitativt og kvalitativt varierer fra person til person. Radikal umusikalitet (amusi) anses for at være sygelig. Den nyere musikpsykologiske forskning peger dog på, at såvel arvelige anlæg som kulturelle forhold spiller en rolle for udviklingen af musikalske evner.

Fra et musikpædagogisk og musikpsykologisk synspunkt har det gennem tiderne været praksis at teste musikalitet som evnen til at opfatte forskellige tonehøjder, tonevarigheder, rytmiske figurer, klangfarver og evnen til at huske og gengive melodier og rytmer. I dag er det en antagelse, at musikalitet er mere end summen af tekniske færdigheder, og at det hensigtsmæssige og integrerede samspil mellem den musikalske, den kropslige, den rumlige, den sproglige og den logisk-matematiske kompetence er afgørende for menneskets måde at stå i forhold til omverdenen på.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig