Musikkritik, musikanmeldelse, journalistisk genre, der formidler musik og musikliv ud fra en personlig vurdering. Formålet er at orientere, at uddybe musikoplevelsen og stimulere til kritisk eftertanke ved at beskrive og fortolke musik som kunst, samt at påvirke publikum og musiklivets aktører gennem en forbrugervejledning, der forsvarer kunstneriske hensyn over for andre interesser.

En musikkritik opstod i tyske, franske og engelske tidsskrifter med fremvæksten af et offentligt musikliv i 1700-t. Den første dagbladskritik kom 1788 i Berlin. I 1800-t. gav digtere som E.T.A. Hoffmann, Heine og Baudelaire og komponister som Schumann, Berlioz, Wagner og Wolf væsentlige bidrag til genren. I århundredets anden halvdel dominerede E. Hanslick, der i Wien støttede Brahms' æstetik på bekostning af Wagners, mens George Bernard Shaw i London forfægtede det modsatte synspunkt. Debussy var en markant kritiker først i 1900-t., og E. Newman søgte objektive normer for kritikken. Moderne musikkritik, der er specialiseret på forskellige kategorier som klassisk, jazz og rock, har fundet nye opgaver på plade- og cd-markedet og nye medier i radio og specialtidsskrifter. Danske musikkritikere har været rekrutteret blandt universitetsfolk, musikere og journalister. Komponister, der har helliget sig faget i længere perioder, er V. Holmboe, P. Rovsing Olsen, F. Weis og B. Lewkovitch.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig