Nøgle, i musikken det tegn, der anbringes i begyndelsen af det femlinjede nodesystem med det formål at bestemme nodernes tonehøjde nøjagtigt. I middelalderen anvendtes bogstaver, men som følge af nodeskriftens udvikling undergik disse en forvandling, der resulterede i de nøgler, der henholdsvis angiver placeringen af tonerne C, F og G. I den tidlige musik var nøglerne ikke som senere bundet til bestemte linjer; især havde C-nøglen flere almindelige placeringsmuligheder.