partitur

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Partitur. Første side af partituret i en moderne udgave af et af Ludwig van Beethovens kendteste værker, Symfoni nr. 5 i c-mol. Ved uropførelsen havde den nummer 6, mens den 6., Pastoralesymfonien, blev betegnet som nummer 5; ombytningen skete i forbindelse med udgivelsen af værkerne. I den berømte indledning til den 5. symfoni spiller strygerne, noteret nederst i partituret, sammen med to klarinetter, mens de øvrige blæseinstrumenter pauserer; i takt 7 træder to fagotter til.

partitur, (af ital. partitura, af partire 'dele'), musikalsk notationsform, i hvilken de enkelte instrumental- og vokalstemmer er noteret på hvert sit nodesystem under hinanden som en grafisk afbildning af deres indbyrdes tidsmæssige og rytmiske koordination i det samlede musikalske satsforløb. Et partitur i stor størrelse, kaldet opførelsespartitur, udgør et vigtigt redskab for dirigenten; i mindre format kaldes det studie- eller lommepartitur. Til indstudering af kor- og soloværker anvendes som regel klaverpartitur (se klaverudtog) med den akkompagnerende orkestersats transskriberet for klaver. En partiturskitse, hvor forskellige stemmer er sammentrængt på samme nodesystem, kaldes en particel. Siden 1800-t. har standardopstillingen af et orkesterpartitur været (fra oven): træblæsere (fløjter, oboer, klarinetter, fagotter), messingblæsere (horn, trompeter, basuner, tuba), pauker og andet slagtøj, strengeinstrumenter (harpe, orkesterklaver) og strygere (1.- og 2.-violiner, bratscher, celloer og kontrabasser).

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

Læs også om partitur i Gyldendals Teaterleksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Partitur. Første side af originalpartituret til Mozarts symfoni nr. 40 i g-mol K 550 fra 1788. Efter gammel sædvane har Mozart noteret de to violinstemmer og bratscherne øverst; herefter følger blæserne (fløjte, oboer, fagotter og horn), som pauserer i de første takter, og nederst på siden celloer og kontrabasser. Senere forøgede Mozart besætningen med to klarinetter og ændrede samtidig obostemmerne. Partituret ejedes af Johannes Brahms, nu af Gesellschaft der Musikfreunde i Wien.

© Dette billede må du ...

Partitur. Første side af partituret i en moderne udgave af et af Ludwig van Beethovens kendteste værker, Symfoni nr. 5 i c-mol. Ved uropførelsen havde den nummer 6, mens den 6., Pastoralesymfonien, blev betegnet som nummer 5; ombytningen skete i forbindelse med udgivelsen af værkerne. I den berømte indledning til den 5. symfoni spiller strygerne, noteret nederst i partituret, sammen med to klarinetter, mens de øvrige blæseinstrumenter pauserer; i takt 7 træder to fagotter til.

Viser 2 af 2 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
05/02/2009
Oprindelig forfatter
JF
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki