Partitur, (af ital. partitura, af partire 'dele'), musikalsk notationsform, i hvilken de enkelte instrumental- og vokalstemmer er noteret på hvert sit nodesystem under hinanden som en grafisk afbildning af deres indbyrdes tidsmæssige og rytmiske koordination i det samlede musikalske satsforløb. Et partitur i stor størrelse, kaldet opførelsespartitur, udgør et vigtigt redskab for dirigenten; i mindre format kaldes det studie- eller lommepartitur. Til indstudering af kor- og soloværker anvendes som regel klaverpartitur (se klaverudtog) med den akkompagnerende orkestersats transskriberet for klaver. En partiturskitse, hvor forskellige stemmer er sammentrængt på samme nodesystem, kaldes en particel. Siden 1800-t. har standardopstillingen af et orkesterpartitur været (fra oven): træblæsere (fløjter, oboer, klarinetter, fagotter), messingblæsere (horn, trompeter, basuner, tuba), pauker og andet slagtøj, strengeinstrumenter (harpe, orkesterklaver) og strygere (1.- og 2.-violiner, bratscher, celloer og kontrabasser).