Partitur, (af ital. partitura, af partire 'dele'), musikalsk notationsform, i hvilken de enkelte instrumental- og vokalstemmer er noteret på hvert sit nodesystem under hinanden som en grafisk afbildning af deres indbyrdes tidsmæssige og rytmiske koordination i det samlede musikalske satsforløb. Et partitur i stor størrelse, kaldet opførelsespartitur, udgør et vigtigt redskab for dirigenten; i mindre format kaldes det studie- eller lommepartitur. Til indstudering af kor- og soloværker anvendes som regel klaverpartitur (se klaverudtog) med den akkompagnerende orkestersats transskriberet for klaver. En partiturskitse, hvor forskellige stemmer er sammentrængt på samme nodesystem, kaldes en particel. Siden 1800-t. har standardopstillingen af et orkesterpartitur været (fra oven): træblæsere (fløjter, oboer, klarinetter, fagotter), messingblæsere (horn, trompeter, basuner, tuba), pauker og andet slagtøj, strengeinstrumenter (harpe, orkesterklaver) og strygere (1.- og 2.-violiner, bratscher, celloer og kontrabasser).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.