Syngespil, teaterstykke, oftest en komedie, med et væsentligt indslag af sange. Singspiel er betegnelsen for den lettere operatype, der udvikledes i Tyskland og Østrig fra omkring 1750 til ind i 1800-t., og som til forskel fra den italienske opera buffa havde talt dialog. Genren nåede et højdepunkt med Mozarts Bortførelsen fra seraillet (1782) og Tryllefløjten (1791). En del operetter kan også betegnes som syngespil. Et fornemt eksempel på det danske syngespil er Weyses Sovedrikken (1809).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.