Monodi, (af gr. monodia, af mono- og ode 'sang'), solosang med instrumentalt akkompagnement, specielt om baroktidens generalbasledsagede sang. I forbindelse med operaens opståen omkring år 1600 blev monodien udbredt på bekostning af polyfonien, bl.a. ud fra ønsket om tekstlig tydelighed. Monodien udvikledes i løbet af 1600-t. til det deklamatoriske recitativ og til den musikalsk rigere arie.