• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

solmisation

Oprindelig forfatter Wang Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/26480/=ud_a_111105.mp3?revision=1

solmisation, (fr. 'syngeøvelse', egl. vha. nodenavnene sol og mi), pædagogisk redskab til indlæring af bladsang.

Begrebet solmisation kendes først fra 1500-t., men tilskrives teoretikeren Guido af Arezzo, der med udgangspunkt i sankthanshymnen Ut queant laxis betegnede den diatoniske skalas seks første tonetrin med ut, re, mi, fa, sol og la.

Fra omkring 1600 anvendtes ved siden af ut den mere sangbare form do, og betegnelsen si, udledt af forbogstaverne i Sancte Ioannes, blev givet til den syvende tone. Disse tonenavne var oprindelig relative, dvs. flyttede rundt på skalaens transponeringer, men fik ligeledes omkring 1600 absolut værdi.

På italiensk og fransk svarer de således til c (ut eller do), d (re), e (mi), f (fa), g (sol), a (la) og h (si).

Solmisation spiller en stor rolle i moderne hørelærepædagogik, solfège.