Tempo, (ital. 'tid, hastighed', af lat. tempus 'tid'), inden for musik den hastighed, hvormed en komposition udføres. Tempoet, der har afgørende betydning for musikkens karakter, forholder sig til den rytmiske taktenhed, der opfattes som musikkens grundpuls, og både rytmiske, melodiske og harmoniske faktorer medvirker til at definere den tempobærende enhed. De tidligste tempobetegnelser, der indførtes i 1600-t., var italienske (fx presto 'hurtig'), men gav i begyndelsen hovedsagelig oplysninger om musikkens karakter (fx largo 'bred', grave 'alvorlig' og allegro 'lystig'). Hyppigt forekommende tempobetegnelser er grave, largo, adagio, andante, allegro, vivace og presto (fra langsomst til hurtigst); alle betegnelserne kan nuanceres, fx adagio molto eller allegro vivace.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.