Benedictus Ducis, ca. 1490-1544, tysk komponist og præst, der bidrog til den protestantiske salmesang. Benedictus Ducis' værker, der omfatter såvel latinsk kirkemusik som tyske sange og salmer, blev optaget i mange af samtidens samlinger, et vidnesbyrd om hans anseelse.