Giovanni Giacomo Gastoldi, ca. 1555-ca. 1622, italiensk komponist. Giovanni Giacomo Gastoldi var kapelmester ved hofkirken i Mantova 1592-1608 og siden virksom i Milano.

Han skrev madrigaler, canzonetter og vokal kirkemusik, men er særlig kendt for sine fem- og trestemmige korviser (balletti, 1591, 1594), som opnåede stor popularitet og blev efterlignet også uden for Italien.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig