Faktaboks

Franz Benda
Født
1709
Død
1786

Franz Benda, 1709-1786, bøhmisk komponist og violinist, det mest berømte medlem af en stor musikerslægt. Franz Bendas og broderen Georg Bendas værker hører til i den tidlige klassik.

Franz Benda var 1733-86 ansat ved det preussiske hof som musiker hos Frederik den Store. Han studerede violinspil og komposition hos brødrene Graun. Hans produktion omfatter foruden pædagogiske værker symfonier, violinkoncerter og kammermusik.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig