Faktaboks

Karl Friedrich Abel
Født
1723
Død
1787

Karl Friedrich Abel, 1723-1787, tysk komponist og musiker. Karl Friedrich Abel var født i Köthen, hvor faderen var fyrstelig kammermusiker under Johann Sebastian Bach.

Sit gennembrud opnåede han i London som gambevirtuos og som koncertarrangør i samarbejde med Johann Christian Bach. Som komponist af talrige instrumentalværker i tidens galante stil øvede han indflydelse på den unge Wolfgang Amadeus Mozart.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig