Franz Liszt

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Franz Liszt, 22.10.1811-31.7.1886, ungarsk komponist og klavervirtuos, hvis store og musikhistorisk betydningsfulde værk blandt andet omfatter 13 symfoniske digte, to klaverkoncerter, kirkemusik og især klaverkompositioner.

Franz Liszt fik sin første klaverundervisning af sin far, og som otteårig begyndte han at komponere. I 1821 flyttede familien først til Wien, hvor han fik Carl Czerny og Antonio Salieri som lærere i klaver og komposition, og to år senere til Paris; her fortsatte han studierne hos Anton Reicha og Ferdinando Paer; som udlænding blev han nægtet optagelse på konservatoriet. Allerede da var han en erfaren koncertpianist, men voldsom koncertaktivitet og et mislykket kærlighedsforhold forårsagede perioder med sygdom og psykiske kriser.

Efter fra 1835 at have levet sammen med den franske forfatter og grevinde, Marie d'Agoult (1805-76), som skrev under navnet Daniel Stern og med hvem han fik tre børn, mødte Franz Liszt i 1847 prinsesse Carolyne Sayn-Wittgenstein (1819-87), som blev hans livsledsagerske, om end de aldrig blev gift.

Hun overtalte ham til at opgive det omrejsende liv som koncertpianist, han siden 1839 havde udfoldet med en enestående teknisk ekvilibrisme, der berettiger opfattelsen af ham som sin tids største klavervirtuos.

I Weimar helligede han sig arbejdet som komponist, og han blev sammen med sin ven og senere svigersøn, Richard Wagner, centrum for den progressive "nytyske" skole, der med fokus på programmusikken stillede sig i opposition til klassisk orienterede romantikere som Johannes Brahms.

De sene år tilbragte Franz Liszt for en stor del i Rom, men også Weimar og Budapest var faste baser. Han nærmede sig i stigende grad katolicismen og modtog i 1865 de lavere vielser, men blev ikke præsteviet.

Franz Liszts musik

Foruden operaen Don Sanche (1825) og en mængde gejstlige og verdslige korværker har Franz Liszt komponeret både orkestermusik, sange, klaver- og orgelmusik samt lidt kammermusik. Dertil kommer et stort antal arrangementer og transskriptioner af såvel egne som andres værker, ikke mindst i form af krævende klaverparafraser over bl.a. lieder, operaer og orgel- og orkesterværker.

Det symfoniske digt er opfundet af Liszt og må betragtes som hans vigtigste bidrag til udviklingen af de musikalske former. Betegnelsen dækker over et ensatset, programmusikalsk alternativ til den klassiske symfoni; genrens bærende princip er en fortløbende temaudvikling, "tematisk metamorfose". Som 12 af de 13 symfoniske digte, hvoraf Les Préludes (1848, revideret før 1854) med tilknytning til et digt af Alphonse de Lamartine er det berømteste, stammer også Dante-symfonien (1856) og Faust-symfonien (1857) fra de produktive år i Weimar.

Naturligt nok udgør klaverværkerne hovedparten af Franz Liszts produktion. De 12 Transcendentale etuder (1826, revideret i 1837 og 1851) demonstrerer Liszts grænseoverskridende tekniske krav, mens ungarske rapsodier (1846-85) viser hans interesse for folkemusik; den store h-mol-sonate (1853) er epokegørende i sin ensatsede sammenføjning af den klassiske sonates fire satser.

De sene klaverkompositioner foregriber impressionismens klangvirkninger og modernismens atonalitet. Mens man længe betragtede Franz Liszts musik som indholdsmæssigt inferiør, har bl.a. profetiske klaverværker som Nuages gris (1881) og Bagatelle sans tonalité (1885) ændret dette billede.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
22/10/2012
valdi
23/05/2010
Redaktionen
14/04/2010
Oprindelig forfatter
TMich
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki